Bertel Thorvaldsen og P. S. Krøyer

Få i kunstens verden er forundt at få stillet et helt museum til rådighed alene til egne værker. Men det skete for vores skulptør Bertel Thorvaldsen (1770-1844), og han vender i triumf tilbage til København i 1838.

Thorvaldsen havde da opholdt sig næsten 40 år i Rom, hvor han opnåede berømthed som en af den tids væsentligste skulptører. Han blev også Københavns indtil nu eneste æresborger.

Af arbejder i Rom har Thorvaldsen bl.a. udformet et gravmonument for pave Pius VII i Sct Peterskirkens basilika (som den eneste protestant og den eneste udlænding).

Derudover havde hans værksteder skabt utallige statuer efter klassisk græsk forbillede.

Og dette arbejde i Rom blev udført samtidig med, at han skabte sit mesterværk "Kristus og de 12 apostle" til Vor Frue Kirke herhjemme. Bestillingerne rullede ind, og det blev efterhånden nødvendigt med mange hjælpende hænder, der arbejdede i hans fem atelierer i Rom.

Derudover i Luzern, Schweiz udhugges 1819-1821 et værk i en kolossal størrelse efter Thorvaldsens Døende løve (Schweizerløven), af huggerne U. P. Eggenschwyler (dør) og derefter Lucas Ahorn.

I Danmark blev mesterværket i Københavns Domkirke først færdigt efter Thorvaldsens død, hvortil han også medens han levede havde leveret relieffer og friser mm.

Resten af hans værker fik som aftalt deres pladser i hans museum, der åbner i 1848, og i hvis gård Thorvaldsen ligger begravet - omgivet af dem.

Guldaldermalerne

På Thorvaldsens tid levede der en gruppe danske malere, som eftertiden giver dette navn, og de efterlod et uvurderligt bidrag til danmarks kunsthistorie og den danske kunstskat.

Romantikken, deres landskabs-, historie- og folkelivsmaleri medførte et skifte samt satte et solidt præg på eftertidens udvikling, kunst og kultur.

Dette skabte i eftertiden nedennævnte "Skagensmalerne", som blev tilsvarende kendte indenfor såvel som udenfor kunstnermiljøer og langt udenfor vores grænser.

Den første, der med "Københavnerskolen" satte tonen an, var C. W. Eckersberg (1783-1853). Af andre var der W. N. Marstrand (1810-1873), Christen S. Købke (1810-1848) og Julius Exner (1825-1910).

Ovenfor et af Købke's mange motiver ved Kastellet, og det ser vi i 1987 hænge sammen med øvrige top-kunstners værker på London's National Gallery. Maleriet var da nyerhvervet på Sotheby's efter et bud på £ 260.000.

Skagensmalerne

Et kollektiv, der samledes i Skagen for at bruge et helt særlige lys deroppe i deres værker, får dette navn. I kolonien blev en af de mest kendte P. S. Krøyer (1851-1909), som hyppigt med scener fra strandkanten og havet, mestrede til perfektion at fange lyseffekter og anvende dem i sine værker.

Malerier af Krøyer og af hustruen Marie Krøyer, af ægteparret Michael Ancher og Anna Ancher samt af andre fra kolonien kan eftertiden nyde på Skagens Museum. En del af deres hovedværker sælges desværre gang på gang til ublu priser på de internationale aktioner, og disse værker vil desværre nok aldrig mere vende hjem til Danmark.

Salgspriser f.eks.
P. S. Krøyer.. 1998-2000: ..to malerier med bud på hhv. 7,85 og 7,7 mio,
.. 2012: ..smukke "To kvinder på Skagen Strand", bud var 3,9 mio. (i 1978 var bud 0,52 mio.),
.. 2013: ..et andet billede solgt med bud på 3 mio.
Michael Ancher.. 2011: .."Fiskere, som i uvejr iagttager forbisejlende skibe..", bud var 1,7 mio.

Guldalderen

Men de nævnte var ikke alene; ikke kun deres kunst samt københavnerierne blomstrede, men også vores litteratur, forskning og musik stod dengang i fuldt flor.

Der kan nævnes digterne Adam G. Oehlenschläger, N. F. S. Grundtvig fra Sjælland ved Vordingborg, Christian Winther fra Fensmark ved Næstved og B. S. Ingemann fra Sorøkanten. Balletmester og koreograf A. Auguste Bournonville og vores fysiker H. C. Ørsted fra Langeland.

Forfatteren H. C. Andersen fra Odense samt filosoffen Søren Kierkegaard. Og ikke at forglemme komponisterne Frederik D. R. Kuhlau fra Uelzen ved Hannover, Niels W. Gade, C. E. F. Weyse fra Altona ved Hamburg og J. P. E. Hartmann fra København. Vores nutidige filmmager Lars von Trier er et barnebarn af J. P. E. Hartmand.

Alt det, som denne guldalder frembragte, kan de fleste af os slet ikke undgå at komme til at kende, og også her i dette årtusinde af utallige veje komme i berøring med.