Vikinger og kongerige | Betydningsfulde personer | Fyn | Kultur
Vi er i dag stort set ikke beslægtet med de første mennesker i landet, men derimod med anatolske bønder og Steppefolket, som bosatte sig i Danmark. To gange i løbet af stenalderen er befolkningen i Danmark blevet fuldstændig udskiftet og erstattet af indvandrere..[0]. Senest fra området Den Pontiske Slette.. delvis nuværende Ukraine, samt der hvor de kendte krigerklaner, kosakkerne, levede.
De nordiske lande - Skandinavien - fortiden gav hvert land både en særegenhed og et fællespræg - hvad forener dem?
Og landene ligge alle i toppen vedrørende stedsans med "Finnerne som verdensmestre skarpt efterfulgt af Sverige, Norge og Danmark.
Hvorfor stedsansen er bedre hos mænd og bedre hos skandinaver er endnu uvist, men Dr. Hugo Spiers mener, at det kan hænge sammen med vores evolutionære evne til at navigere som vikinger og søfarere.[1]
Den danske kultur kan beskrives som mere centraleuropæisk i karakter end de øvrige nordiske lande.
Danerne som købmænd og vikinger samt deres bosættelser i bl.a. England og Frankrig, ses beskrevet ifm. Danelagen i England, hvor utallige skandinaviske navne findes den dag i dag. Derfra ekspanderede vikingerne til Normandiet, og dernede blev det med tiden et selvstændigt hertugdømme, samt regionen har uændret til i dag bibeholdt navnet "La Normandie".
Normannerne var først frygtet og berygtet, men med tiden blev de kendte og berømte for deres kampånd.
Samt.. havde vikingerne virkelig den der underlige vane med at sætte horn på deres vikingehjelme?
Viking = Søkriger = Søfarende kriger. Og husk at "vikingetiden" opstår i nationalromantikkens navn i midten af 1800-tallet. Allerede i 1700-tallet begyndte en intellektuel elite at søge efter og at dyrke deres "forfædre" - den hedenske fortid og dens myter og figurer.
Vikingernes fartøjer og levevis var resultatet af en meget lang maritim tradition her i Norden, og vikinger var særdeles dygtige søfarere, der navigerede efter solen og stjernerne, samt også bølger og søfugle.
Vikingekøbmænd handlede gerne med luksusvarer, som var lette at transportere og gav gode overskud. Bl.a. rav (Frejas tårer), salt, honning og voks, hvalrostødtand, pelsværk og slaver. Som ivrige silkehandlere rejste vikingerne tusindvis af kilometer for at bringe silken hjem til Norden.
Ordet 'jul' stammer efter al sandsynlighed fra det oldnordiske ord 'jól', der betyder vende eller dreje og var navnet på vikingernes overdådige brag af æde-, drikke- og horegilder, når vinteren vendte. Jól-festerne den 13.-14. Jan kan i hvert fald spores tilbage til år 200 i den nordiske historie, og tilsvarende skikke kendes i øvrigt også fra germanere og hedenske romere.
Så.. glem blot Hollywoods utallige kulørte beskrivelse af vikinger som primitive. Samt nyd da filmen med brølende vikinger med et sværd i hånden og munden fuld af mjød, der konstant sejlende rundt i verden og nedlægger by efter by. Ild og sværd var faktisk nogle helt almindelige magtmidler på den tid og gennem hele middelalderen.
At vikinger enten var eller gik bersærk, og at de underholdt sig med at nedbrænde klostre samt myrdede alt og alle på deres vej - fængende ja, men det er groft overdramatiseret, fordi historien jo skal sælges. Seriøs, tør videnskab og historisk korrekhed sælger elendigt.
Samt ikke mindst.. nogle var på togt i udlandet, da en viking jo var søkriger, men hovedparten forblev derhjemme; bofaste og passede biksen som agerbrugere og håndværker. Datidens våben, skibe, smykker og alle vores ringborge dokumenterer også, at vikinger var fremragende til håndværk. Vi havde dengang et sø-, handels-, kriger-, agerbrugs- og håndværksfolk, som allernederst i datidens hierarki havde ufri trælle(slaver).
Og mange mener at de gamle vikinger var høje blonde skandinaver. Men det er desværre heller ikke helt korrekt, da DNA-spor i dag fortæller om vikingernes oprindelse. De har forfædre både fra England, øst for Østersøen samt ned i Europa. Spor, der må antages stammer fra indvandring (se [0]), samt fra deres ægtefæller og deres trælle.
Vikingerne styrke og kendte sammenhold skyldes i hovedtræk en stærk mandstugt, sammen med at de var de kristne overlegne i krigskunst. Nordboerne var mestre i at indtage de befæstede byer; kunne drage deres skibe over land på korte strækninger, og opstod der en farlig situation, samlede de sig bag uigennemtrængelige skjoldborge.
RUS-Vikinger
Der findes flere skandinaviske genstande fra vikingetiden i Østeuropa end her i Vesteuropa. Sydskandinaviske vikinger (svenske, norske og danske) fik allerede i 700-tallet kontakt med det russiske Gardarige. Vikingerne handlede og sejlede ad de østeuropæiske og russiske floder helt ned til Sortehavet og Det Kaspiske Hav.
De rejste også til Kalifatet.. møder arabiske købmænd og handelsbyer, samt vikinger sejlede til Det Østromerske Rige og Byzans (nu Istanbul i Tyrkiet), som de dengang kaldte "Miklagård".
Danmark
Engang var vi hedninge og en stormagt, der for nemheds skyld i nutiden gerne beskrives med ganske få ord - ran, ild, skjold og sværd - vikinger.
Denamearc ses første gang nævnt i den Angelsaksiske Krønike Orosius omkring år 890. Vores land har både historiske samt kongelige rødder helt tilbage til vikingetiden.
Geografisk kan vi finde vores meget gamle kongerige i det nordlige Europa mellem Vesterhavet og Østersøen; den skandinaviske halvø og Tyskland.
Hovedparten af de vikinger, der både handlede med samt i utallige år hærgede i England, Frankrig og Spanien, det var os daner enten fra Danmark eller fra andre danske besiddelser. Vikinger var fredelige handlende den ene dag for så at forvandle sig til brutale pirater den næste.
Islændinge har deres velkendte sagaer (år 800-1000), og danerne har tilsvarende deres egne oltidssagaer[2], der udfoldes på de sjællandske kongsgårde såsom Lejre og i det jyske. De danske oltidssagaer er nogle hæsblæsende historier med sex, vold og ramasjang for alle pengene, hvor gamle kællinger får hugget hovedet af, dværge har magiske kræfter, og heltene går i seng med jættepiger og bondedøtre.
De mange katolske kirker og klostre i Irland, England og langs kysten mod syd ned til Frankrig og Spanien med deres kostbarheder tiltrak utvivlsomt vikingerne. Vikingernes hærgen gennem flere århundrede findes beskrevet i flere lokale kilder bl.a. Den Angelsaksiske Krønike. Samt normannernes hærgen hos Frankerne ses i årbøgerne fra klosteret St. Bertin. Derudover den kendte "Domesday stone" rejst af den kristne menighed efter overfaldet år 793 ved Lindisfarne[3].
Høvdingen Rollo, der år 911 bliver stamfader til hertugdømmet i Normandiet samt efter år 1066 stamfader til konger på den engelske trone, var en daner eller nordmand. Danerne i Normandiet, den høje, lyse nordiske viking, assimileres gennem århundrede ind i den lokale befolkning - ikke helt glemt i nutiden Asterix.
Omkring år 950 i Danmark var rigsdannelsen på sit højeste, samt den tilsvarende dannelsen af byer og overgangen fra asatro til kristendommen bidrog med hver deres andel af udviklingen ved dannelsen af "Daner" + "Mark". Socialt var vikingernes samfundslag skarpt opdelte, og der var markante forskellene på de rige og fattige, frie og ufrie personer.
Norge og Sverige
På samme vis som danerne så havde Norge og Sverige tilsvarende hver deres foretrukne region. Vikinger fra Norge huserede i Skotland, Irland og øerne i Nordatlanten, og de svenske vikinger ses bl.a. sammen med daner i den slavisk-domineret østersøregion (bl.a. Jomsborg).
Norske vikinger drog også ud og befolkede bl.a. Island midt i Atlanten, og det gav verden de kendte islandske sagaer, der udfolder sig i årene ~930-1030. Fra Island drog stridslystne vikinger (Erik den Røde) videre, og denne gang fandt de Grønland samt bosætter sig der i år ~986.
Og så var der væringer - lejesoldater af fortrinsvis nordisk (svensk) herkomst, som i vikingetid og tidlig middelalder gjorde tjeneste hos lokale fyrster i Rusland og Det Byzantinske Rige. Sidstnævntes kejser havde for tusind år siden en livvagt af væringer i Konstantinopel (nu Istanbul i Tyrkiet).
Udlængslen og oplevelsestrangen fortsatte, og det antages at omkring år 1000 fandt vikingerne fra Grønland Vinlandet i Nordamerika. Her i 2021 så beviser forskerne faktisk, at vikingerne i året 1021 var på bopladsen L'Anse aux Meadows på øen Newfoundland i Canada.
Christopher Columbus genfandt først kontinentet Amerika 500 år senere.
De væsentligste omfatter bl.a. astronom Tycho Brahe (1546-1601) - planeters kredsløb, skulptør Bertel Thorvaldsen (1768-1844), forfatteren Hans Christian Andersen (1805-1875) - fortællinger og eventyr for børn, og H. C. Andersens nære ven, fysiker og kemiker Hans Christian Ørsted (1777-1851) - opdager af elektromagnetismen, Ørsteds lov.
Filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855) - Eksistentialismen, og maleren P. S. Krøyer (1851-1909) - en af Skagensmalerne, komponist Carl Nielsen (1865-1931) - "Tågen letter" fra Op. 41 og Symfoni No. 2, Op. 7, "De fire temperamenter", forfatteren Martin Andersen Nexø (1869-1954) - socialrealistiske fortællinger "Pelle Erobreren" og "Ditte Menneskebarn". Forfatter, digter, modtager af Nobelprisen i litteratur Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) - "Himmerlandshistorier" og "Kongens fald".
Fysiker og modtager af Nobelprisen i fysik Niels Bohr (1885-1962) - "kvantemekanikken og atomernes struktur", forfatteren Karen Blixen (1885-1962) - bøgerne "Syv fantastiske fortællinger" og "Den afrikanske Farm", arkitekt, forfatter og opfinder Piet Hein (1905-1996), Superellipsen og de små "Gruk", der har betaget mennesker overalt, arkitekt Jørn Utzon (1918-2008) hvis fantastiske Sydney Opera House har tiltrukket sig opmærksomhed fra hele verden.
Fyn er kongerigets tredje største ø, og den ligger lige i midt i riget. Øen, hvor de unge piger siger at "Natten er vor egen".
Herfra kendes Ælnoths Krønike skrevet efter mordet på Knud den Hellige i Odense i 1086 - det ældste kendte stykke danske litteratur. Krøniken skrives i begyndelsen af 1100-tallet af en engelsk munk, Ælnoth, der boede i Odense i mere end et årti.
På øen lever i dag omkring 10 pct. af kongerigets befolkning, og Fyn holder sammen på vores kongerige via broerne til Jylland, til Langeland m.fl. og broer samt tunneller til Sjælland. På Fyn blev bl.a. vores forfatter H. C. Andersen samt komponisten Carl Nielsen m.fl. født - begge drog til staden og høstede berømmelsen derfra.
Nationalmuseet
Kulturstyrelsen
Historisk Atlas ..gamle kort
Fund og Fortidsminder
- Dysser, Borge og volde, Gravhøje, Uhyggeligheder,
- Sagn, Moselig, Rettersteder.
- Tekstsøgning og søgning på kort.