Det var mit første bekendskab med chili overhovedet, og det blev langvarigt.
En Habañero er Hot Chili i bogstavelig forstand samt er for en gennemsnitsdansker ikke en hverdagschili.
Men som plante er den særdeles flot både i blomstring og med de utallige mærkværdigt formede frugter.
Hos mig giver Orange Habañero et fremragende udbytte, og den er alt i alt en spændende chili.
Lidt langsom startende men dog spiring efter nogle uger, og den er derefter nem at passe uden særlige krav.
Den kræver heroppe i norden mere varme, end vi har, og kan ikke dyrkes på friland - derfor drivhus, udestue eller boligen.
Din Habañero kan overlever vinter efter vinter samt vokse sig stor og smuk for hvert år - gerne under et ovenlysvindue.
Som flerårig skal en chili efter behov trimmes lidt, samt den lever fint både med pottejord og almindelig 5-1-2½ gødning.
En Rød Habañero fristede i 2022 - kun 10 kr. i supermarkedet ;), men dens udvikling havde et underligt forløb. Habañero.. men hvilken variant? Er utrolig livskraftig og må stækkes så den bli'r inde i minidrivhuset ;)
Trimmes ved hård beskæring samt der må løbende tyndes ud i frugtsætningen - s u k. Habañero foretrækker en høj temp. gennem mange lange dage, som vi slet ikke har i Danmark. Blomst + små frugter fjernes undervejs og tvinger planten til at modne de store og ældste. Spar din plantes kræfter da efternølerne ikke får styrke.
Caribbean Habañero er som Savina en af verdens super hot chili - så helt uventet fik jeg en 1. klasses oplevelse. Starter som en Golden/Gul Habañero, men årets hedebølge med >30 grader fik chili til at skifte fra orange til rød efter vel en uges tid.
Plantens udvikling og livskraft minder lidt om Savina Habañero, men frugterne afviger. Afprøvet i madlavningen og der er ingen som helst tvivl, da en halv chili er mere end rigeligt til 3 l. Chili con carne - hot + hot.
Hovedparten blev frosset ned men nogle halveres og tørres som forsøg - fakta.. det lykkedes!
Denne Habañero var i 1994-2006 verdens stærkeste chili. Derefter kom Ghost (Bhut Jolokia), Naga Viper, Carolina-Reaper og andre af hybriderne sammen med Chili-Claus på banen.
Savina startede i 2017 tilværelsen helt almindeligt, satte to frugter og gik så i stå - smed blomster i bunker. Den kunne ikke li' rummet og må ombyttes med en Criolla Sella i et andet værelse, og så blev de begge igen glade.
Men der var altså bestilt min helt vanlig Orange Habañero, og da dens første chili blev postkasserød stod jeg med slipset i postkassen! Krydsbestøvning eller hvad? Ha.. blot en hel banal fejllevering.
Se stadier af en Savina Habañero modning.
Inde i boligen fik min Savina en højde på omkring en halv meters penge, hvorimod de vandrette grene dannede en kæmpe krone med diameter på ca. 1½ m. Den gror hastigt fra pladsen i vindueskarmen, og måtte flyttes ind i boligen under et ovenlysvindue.
Nogle grene ses i Aug med 30+ chili, og da ses der ialt 110+ chili på banditten. Primo Sep må alle grene understøttes, da tyngden af de utallige store frugter langt overskrider bæreevnen.
Savina lever fint med almindelig pottemuld samt 5-1-2½ gødning. Afprøvningen i madlavningen fortæller at det er Savina Habañero - fremragende styrke. En halv passer pænt til 3 liter Chili con carne - HOT+HOT.
Som med Orange Habañero har jeg haft den samme Rød Savino Habañero gennem flere år - 2018-2019 har jeg den igen i blomst, og den er i alle år overlæsset med et væld af frugter.
Orange Habañero - år 2005-2021
Rød Savina Habañero - år 2017-2019