En Hot Chili har som frisk frugt en styrke på omkring 5 (ca. 15.000 Scoville) og opefter - som en stærk Jalapeño.
Chilifrugten er lidt af en vitaminbombe med mange antioxidanter, herunder C-vitamin og beta-karotin, som kroppen har brug for. Nogle forskere mener, at man blot ved at spise et par chilifrugter om dagen kan få glæde af de egenskaber.
Det virksomme i chili - capsaicin - skal snyde dine sanser til af oplever en stærk varme - det brænder. Men det er kun dens beskyttelse mod at uønskede spiser den. Chili ønsker at fuglene spreder dens frø og ikke dyr med 2 eller 4 ben.
Der er ingen capsaicin uden på skallen af en lukket chili - kan berøres uden problemer. Capsaicin findes på indersiden, når du bider i den/har åbnet den.
Kun ~25% af styrken findes i selve frøene, og resten af styrken er samlet i frøstolen. Dvs. alt vævet omkring frøene. En chili er stærkest helt oppe ved stilken og er svagest i spidsen. Styrken svinge meget efter dens vækstbetingelser - især stabil høj varme.
Derfor check styrken på din chili hver gang før brug! Se her en gruppering af den gennemsnitlige styrke på de almindelige chili. Vi har alt for lidt sol og varme her i landet, så en nordisk hjemmedyrket chili eller chili dyrket på friland har normalt lidt mindre styrke.
Når du tester, så prøv først en lille bid af "spidsen" modsat stilken. Der kan du bedre bedømme aromanuancer samt fornemme styrken. Herefter kan det kun bliver stærkere for resten af chilien op mod stilken.
Du kan blive forskrækket, men nok ikke skadet af at "det brænder". Branden kan hurtigt dæmpes med mælk, mælkeprodukter og fedtstoffer - husk det.
Hvorimod vandholdige væsker, vand, øl eller vin ol. vil sprede "branden" i mundhulen, og har kun en lille dæmpende virkning. Så en god chili og en god rødvin m.fl. de forstærker hinanden.
Capsaicin er et stof som dele af lægevidenskaben har i kikkerten[1]. Herhjemme ses chili bl.a. at optræde fra 0"erne og op til i dag i forbindelse med smerteforskning[2].
Samt chili indgår (selvfølgelig) nu også i grundforskningen, hvilket udløste Nobelprisen i fysiologi 2021[0].
Lidt nyttigt værktøj.. morter, belysning, gødning, vanding og bestøvning.
Chili har været anvendt i ~7.000 år, og den har de seneste år igen fundet vej til det nordiske køkken. Mange gamle opskrifter og råd bliver i det nye århundrede henter frem fra glemslen.
Fornøjelsen ved at bruge chili i madlavningen[3], i en Paella, i dip eller frisk snittet chili i salater etc. - styrken - er den ene side af chili, men chili indeholder også mange andre egenskaber. Du kan jo helt frit vælge lige dine typer af chili og styrken, farven samt smagen.
Far blot med lempe indtil du finder lige den styrke, som der opleves rart, og hold dig fra børn, dyr samt fra ansigt og øjne, når du arbejder med chili.. ellers av.. av.. av..
Skyl hænder, knive og skærebræt - alt - grundigt og længe under rindende vand bagefter. Din efterkontrol: Put en finger, der var i kontakt med chili, i munden.. tungen på fingeren og vent nogle sekunder.. det virker hver gang!
Løber næsen, så kan den lindres af capsaicin, der bedøver nerverne i næseslimhinderne og gør dem mindre modtagelige for infektioner, og chili har lidt desinficerende egenskaber.
Din chili kan være med til at sænke blodtrykket og indhold af kolesterol i blodet. Chili samt carry øger begge stofskiftet.
Capsaicin antages også at kunne lægge en dæmper på appetitten og øger stofskiftet, og det får nogle personer til at vælge chilien som en del af slankekuren.
En del salver samt plastre, bl.a. anvendt mod helvedesild, gigt og andre ledlidelser, indeholder faktisk capsaicin, som er smertestillende[0].
Selv om chili opfattes som stærk, så kan den beskytte maveslimhinden og bruges ved sår i maven. Ved indtagelse udskiller maven slim, og slimen hjælper med at beskytte mavesækken mod ætsende stoffer som alkohol, medicin og syre mm.
[0] Nobelpris 2021 i fysiologi
[1] Chili øger forbrændingen
[1] Smertelindring, chili, paracetamol
[2] Smerteforskning med chili
[2] Smerteforskning, chili con carne - side 26-27.
[3] Krydderier, chili og antioxidanter